KØN & UDKLÆDNING

Hvilke identifikations- og udtryksmuligheder kan udklædningstøj, som børn selv sammensætter af forskellige dele, tøjstykker og tilbehør frem for færdige dragter, tilbyde? Og hvordan kan identifikationsmulighederne i udklædningen, som i dag dominerer i mange hjem og daginstitutioner, udvides og udfordres ved at tilføje elementer fra forskellige kulturelle traditioner eller ved at udvide fortolkningsrummet? Det var to af de første spørgsmål, vi stillede os selv, da vi begyndte at snakke om én af vores store fællesinteresser – udklædning. Og det var her vores samarbejde om MADUKO startede.

Vi har begge arbejdet professionelt med kostumedesign til teater og film. Samtidigt oplever vi som forældre igen og igen, hvad udklædning gør for vores og andres børns leg, for deres mod til at deltage og for fantasien. Så lad det være skuespilleren, der med kostumet iklæder sig rollen, eller barnet, der pludselig tør og mestrer nyt, så har vi begge tydeligt set, hvordan klæder understøtter udfoldelsen af karakterer og leg med identitet. For udklædning kan tilføre mod til at handle anderledes, som var man pludseligt stærkere eller mere handlekraftig. Faktisk understøtter fantasileg med udklædning udviklingen af både empati og social forståelse, samtidigt med, at det er vigtige lege for børns udforskning af egen formåen. For os giver det perfekt mening, at noget så simpelt kan have så stor betydning. Selvfølgelig er det ikke kun os, der ser det. Det er der også dygtige forskere og praktikere, der gør, og blandt dem er der også enighed om værdien i udklædningslege for børns udvikling.

Vores oplevelser og erfaringer bliver til de fortællinger, vi har om os selv som mennesker i verdenen. I leg afprøver børn naturligt sig selv i forhold til indtryk, de får fra deres omgivelser. Og gennem leg og udklædningsleg kan de identificere sig med handlinger, som de ser andre udføre, fx os forældre, pædagogerne fra daginstitutionen, ældre børn eller måske dyr. I fantasileg understøtter udklædning legens handling og kan hjælpe børn med at leve sig ind i både fiktive og magiske universer. Udklædning kan også fungere som et socialt samlingspunkt for børn omkring en fælles leg, og det kan give mulighed for at eksperimentere med bestemte færdigheder og for at udfolde sig kreativt samtidigt med, at det kan give anledning til at undersøge forskellige identitetsmarkører. Ved fx at leve sig ind i roller som voksen, baby, lille mus, farlig løve eller fiktive karakterer og væsner afprøver børn sig selv, og det er både berigende og udviklende.

Men hvis vi ønsker at give alle børn lige adgang til oceanet af positive aspekter ved udklædningslegene, så har vi voksne - set i et ligestillingsperspektiv - en opgave i at sikre, at det reelt er alle børn, der gives lige og legitim adgang til udklædningen. I den sammenhæng spiller både udvalget af udklædningstøj, men også måden, tøjet præsenteres på, en afgørende rolle for, hvor varierede udtryksformer børnene får mulighed for at afprøve. Og hvis vi ønsker at stille børnene ens her, så skal vi som voksne være vakse ved havelågen, for blandt andet kønsnormer kan både begrænse og forhindre børns adgang til udklædningslegene og den frie udfoldelse, der følger med.

Der vil altid være normer i kulturer. Det er på mange måder godt, for normer er også med til at skabe ro og orden i samfundet. De bestemmer fx, at vi går udenom hinanden på gaden, sidder på stolene og ikke på bordet, når vi spiser osv. Men normer for såkaldte passende identiteter og køn kan også begrænse. Det påvirkes vi som mennesker af i meget forskelligt omfang, afhængigt af, og i hvor høj grad, vi oplever at bryde med kulturens normer. 

Der vil altid være normer i kulturer. Det er på mange måder godt, for normer er også med til at skabe ro og orden i samfundet. De bestemmer fx, at vi går udenom hinanden på gaden, sidder på stolene og ikke på bordet, når vi spiser osv. Men normer for såkaldte passende identiteter og køn kan også begrænse. Det påvirkes vi som mennesker af i meget forskelligt omfang, afhængigt af, og i hvor høj grad, vi oplever at bryde med kulturens normer. 

Barnets bevidsthed om sig selv som pige eller dreng er en stor del af socialisering og tilblivelsen som individ, og de fortællinger og værdier, som vi eller barnet oplever som knyttet til den kategori, som det identificerer sig med, har derfor stor betydning for, hvordan barnet oplever sine handlemuligheder. I børnehavealderen kender børnene allerede omgivelsernes forventninger til, hvad piger og drenge bør interessere sig for, og børn korrigerer faktisk ofte hinanden i forhold til disse forventninger. Derfor kan det være rigtigt vanskeligt som dreng at vælge udklædningstøj, som ensidigt forbindes med normer for forventet pigeadfærd. Tilsvarende kan det være svært som pige at vælge udklædningstøj, som ensidigt forbindes med normer for forventet drengeadfærd.

Børn vælger og fravælger blandt andet ud fra deres erfaringer med, hvilke valg, der medfører genkendelse og anerkendelse og giver adgang til sociale relationer både med andre børn, men også med os voksne. Stereotyp kønsopfattelse tilbyder kun to måder at være på. Groft sagt én som pige og én som dreng og trækker derved utallige normer for leg, udklædning og adfærd med sig. Ønsker I, som os, at give børnene omkring jer et mere mangfoldigt udgangspunkt, så prøv at spørge jer selv:

• Hvor meget/mange udklædningstøj, remedier eller genstande hos os er primært målrettet enten drenge eller piger?

• Hvor meget og hvilket udklædningstøj er faktisk kønsneutralt og målrettet alle børn?

• Hvordan anvendes udklædningstøjet af børnene, der bruger det?

• Hvad er hensigten med udklædningstøjet? I en pædagogisk sammenhæng kan man spørge: Hvilken læringskontekst skal udklædningen anvendes i?

• Prøv også at spørge mere specifikt: Hvilke udviklings- og legemuligheder tilbyder figurer som Spiderman eller Elsa – hvad er værdien heri? Hvis værdien er relevant, hvordan bliver Spiderman og Elsa så karakterer, som er tilgængelige for alle børn?

 Vi er som voksne de primære rollemodeller, og vi bærer dermed også ansvaret for at sætte rammerne, som børnenes identitetsudvikling udspiller sig indenfor. Det er refleksionen over os selv, og det aftryk, vi sætter på menneskerne omkring os, som skal med i overvejelser om, hvordan vi understøtter børnene og tilbyder dem et både varieret og mangfoldigt udvalg - ikke kun af legetøj, men også udklædning.

Det lyder måske som en mundfuld, men det behøver ikke at være så abstrakt igen. Prøv fx at inddrage teaterhistorien i udklædningslegen. Fortæl, at i gamle dage var alle skuespillere mænd, og at de spillede både kvinde- og manderoller. Fortæl at i dag behøver det ikke at have betydning, hvilket køn du har, for at du kan være skuespiller, og at alle kan spille de roller, de vil. For at gøre det lettere for børn, som måske er tilbageholdende i udklædningslege, selvom de har lysten, kan vi som voksne hjælpe rigtigt godt på vej ved selv at deltage og vise, at det kan være sjovt at lege, at man er en anden. Også gennem fortællinger om karakterer, kan vi understøtte børnenes mod og adgang. For hvem synes egentlig ikke, at det kunne være overdrevet nice at kunne skyde spindelvæv ud af hænderne og kunne hænge på loftet eller at kunne skabe is med de bare hænder? Vi ville elske begge dele.

Tak fordi du læste med!

A & M

KILDER

• Bronwyn Davies (2003) Frogs and Snails and Feminist Tales. Preschool Children and Gender. Hampton Press INC.

• Cecilie Nørgaard (2021) Han Hun Hen – Opdrag til ligestilling og mangfoldighed. Gyldendal.

• Kristina Avenstrup & Stine Hudecek (2016) Køn i pædagogisk praksis – Inspiration og handlemuligheder. Dafolo.