BØRNESYN & VISIONER

Motivationen i arbejdet med MADUKO er både personlig og idealistisk

Vi har lanceret MADUKO ud fra ambitionen om at skabe en radikal forandring i måden, vi tænker på, taler om og leger med børn og de produkter, der omgiver dem. En forandring, vi ønsker at bidrage til gennem bæredygtige og nysgerrige legeprodukter med fokus på fantasi, fri udfoldelse, køn og ligestilling. Produkter til hjemmet og til daginstitutionerne, som henvender sig til forældre og af pædagoger, der efterspørger et bæredygtigt alternativ udviklet med blik for samtiden og dens nye diskurser.

Tilsammen har vi seks børn i alderen 1 til 9 år, og vi oplever dagligt, hvordan kønsstereotyper sættes i spil af omgivelserne omkring dem, men også af os selv, selvom vi skriver 2021, og efterhånden ved en ting eller to om betydningen af kønsspecifikke forventninger til børn for deres udvikling. Det er faktisk sådan, at næsten hver femte (19 %) i alderen 15-75 år i verdens største befolkningsundersøgelse af seksualitet, danske SEXUS, svarer, at de som barn og ung oplevede det som svært at leve op til andres forestillinger om at være en ”rigtig” dreng eller pige. For os er det et helt vildt tal, som vi ikke har kunnet sidde overhørig.

For selvom begreber som køn, seksualitet, inklusion og mangfoldighed oftere og oftere også finder anvendelse i snakke om børn og børns udvikling, så er den skinbarlige sandhed, for rigtig manges vedkommende (også vores), at vi fortsat fra tid til anden famler i forsøget på at opdrage vores børn til ligestilling. Samtidigt er køn og ligestilling stadig i mange daginstitutioner nye begreber i den daglige pædagogiske praksis. Det betyder, at alle børn ikke reelt har de samme muligheder for at udvikle sig, trives og udfolde deres kompetencer. Ser vi på de to traditionelle kategorier - pige og dreng - gælder det, at der på en række parametre ses markante forskelle. Det gælder både i forhold til trivsel, præstationer i skolesammenhænge og generelle uddannelses- og livsvalg. Overordnet set trives piger dårligere i skolen og på ungdomsuddannelserne end drenge, mens flere drenge kommer i specialklasser og på specialskoler.

Forskere peger på, at kønsforskellene etableres tidligt og allerede i daginstitutionsalderen. Det sker blandt andet gennem de mere eller mindre bevidste og stereotype forventninger, der er til piger og drenge. For når voksne har kønsspecifikke forventninger til børn, kan barnets muligheder for adgang til blandt andet rollelege, legefællesskaber og venskaber blive begrænset. Hjernen og den sociale adfærd afspejler, hvad individet udsættes for, og mange kønsforskelle kan derfor anses som direkte resultater af forskellen i de forventninger, der er til børn - dermed også til den generelle forskelsbehandling af piger og drenge. Betydningen formuleres tydeligt af hjerneforsker Christian Gerlach: ”Børn er meget dygtige til at aflæse normer og sociale mønstre. De ser på, hvordan verden organiserer sig, og så indretter de sig efter dét. Som lille pige lærer du hurtigt, at du er en pige, og at piger leger sammen. Du lærer også, at piger har særlige legemønstre, som adskiller sig fra drengenes. Selvom du måske er en lille pige, der er født med anlæg for noget andet (…), vil påvirkningen fra dine omgivelser og din socialisering i de fleste tilfælde betyde mere end det medfødte”.

Alt for lidt forskning har kigget på sammenhængen mellem kønsstereotype normer i barndommen og børns senere færd i livet, men enkelte konsekvenser kan fremhæves:

• Forholdsvis mange drenge er dårligere rustet til skolestarten end piger.

• Mange piger får fra omkring 6-årsalderen den opfattelse, at drenge er klogere end piger.

• Et flertal af mænd har i ungdoms- og voksenlivet vanskeligt ved at håndtere følelsesmæssigt udfordrende situationer.

• Et flertal af yngre kvinder har præstationsrelateret stress på grund af urealistisk høje krav til sig selv.

Forståelsen af køn, seksualitet og familie har været under social og kulturel forandring gennem hele den menneskelige historie, og selvom hastigheden for forandringen er steget betragteligt over de sidste 40 til 50 år, og allerede har medført radikal kulturel forandring, så er der tydeligvis fortsat behov for, at vi aktivt forholder os til begreber som køn og ligestilling - også i børnehøjde. Vi må træde uden for vores binære mindset, når det kommer til begreber som ”mand” og ”kvinde”, så der kan opstå et mere frit flow mellem det maskuline og feminine - også når det kommer til børn. For vi ved, at særlige definitioner af køn kan fordre eller forhindre børns adgang til bestemte identiteter, ligesom vi voksnes - forældres eller fx pædagogers – særlige kønsspecifikke forventninger til barnet også kan begrænse barnets muligheder for læring.

Motivationen i vores arbejde med MADUKO er tæt knyttet til ønsket om at bidrage til at forandre, at netop stereotype forestillinger skal begrænse børns adgang til fri udfoldelse af deres karakter. For vi ser det som urimeligt, at børn kan vokse op uden mulighed for reelt at vælge selv. Det ønsker vi for ingen, hverken vores egne børn eller for andres. Vi tror på, at lige ret til at vokse op som den, du er, er en menneskeret og ikke et privilegium.

For os er hvert barn unikt, og vi tror på, at alle børn har en medfødt viden og fantasi, som skal gødes, stimuleres og have frihed til at udfolde sig. Vores produkter er udviklet, så de understøtter alle børns mulighed for fri udfoldelse af deres karakter, fantasi og kreativitet, samtidigt med at de giver rum for eventyr og leg frem for alt andet. Det tror vi på understøtter barnets rejse og selvopdagelse samt en organisk og autentisk udvikling. Det er ikke et tilfælde, at vi har et stort fokus på udklædning. Udklædning rummer så mange gode egenskaber i relation til børns leg og udvikling, blandt andet fordi det naturligt inviterer til leg med identitet, og fordi det at iklæde sig en karakter kan give mod - også blandt børn, der befinder sig i sårbare situationer eller står svagt i et børnefællesskab.

Legen er barndommens sprog. Den er udviklende for selvbevidsthed, kommunikation, opbyggelsen af sociale relationer og for følelsen af glæde hos børn. Leg har også fra start været et naturligt udgangspunkt i arbejdet med at udvikle MADUKO-universet. For det er gennem legen og med kroppen, at børn erfarer verdenen, og det er gennem legen at vi vil forsøge at ændre den. Derfor ser vores produkter også ud som de gør, og derfor finder du ikke et komplet ridderkostume hos os. Der vil derimod altid være efterladt et rum til fri fortolkning og til barnets nysgerrighed.

Det lyder måske revolutionerende i en tid, hvor mange har travlt ,og hvor Disney-karakterer ofte fremstår som et ”safe choice”. Men hvis vi vil have ligestilling, må vi stoppe med at putte vores børn ned i lyserøde og lyseblå kønskasser. Et sted at starte er ved at fokusere på de børn vi har omkring os og ikke de børn, som vi forestiller os, at vi har. Det er ikke en let opgave, hverken for os forældre eller for pædagogerne, men vi bærer et fælles ansvar for at løse opgaven. Også her rummer pædagogikken et kæmpe potentiale for at fungere bredere dannende, for pædagoger har en vidunderlig mulighed for at fungere som ”kulturarbejdere”, der gennem helt centrale relationer til vores børn, kan bidrage til at fremme ligestilling, mangfoldighed og social inklusion i en større kulturel og samfundsmæssig sammenhæng.

Tak fordi du læste med.

A & M

KILDER

• Sex i Danmark. Nøgletal fra projekt SEXUS 2017-2018 (2018), Morten Frisch, Ellen Moseholm, Mikael Andersson, Josefine Bernhard Andresen & Christian Graugaard, Statens Serum Institut og Aalborg Universitet.

• Rapport fra Udvalget om ligestilling i dagtilbud og uddannelse (2017), Undervisningsministeriet.

• Hvor blev drengene af? – Køn og uddannelsesvalg efter gymnasiet (2011), Camilla Hutters, og Rikke Brown, CEFU, Center for Ungdomsforskning.

• Køn kan aldrig stå alene (2017), Landsforeningen for Socialpædagoger.

• Ligestilling i læringsmuligheder – normkritisk kompetenceudvikling (2018), Sine Hudecek Olesen, Fredensborg Kommune.

• Flere end to slags børn – en rapport om køn og ligestilling i børnehaven (2008), Jesper Olesen, Kenneth Aggerholm & Jette Kofoed, Danmarks Pædagogiske Universitet og Århus Universitet.

• Iagttagelse af børns leg i børnehaven (2003), Ditte Winther-Lindqvist, Akademisk Forlag.