FANTASTISKE FORTÆLLINGER
De historier, vi fortæller hinanden, gør en forskel!
Fortællinger pirrer børns nysgerrighed, indlevelses- og forestillingsevne, det bidrager til børns udvikling af empati og kreative tænkning. Gennem karakterers ageren og fortællerens formidling af hvordan andre tænker, føler og opfører sig, oplever vi verden fra forskellige perspektiver - de samme fænomener kommer til at rumme forskellige betydninger, og som menneske - barn eller voksen - udvides vores forståelseshorisont. Lige præcis derfor bidrager mangfoldige fortællinger positivt til udviklingen af det enkelte barns identitet og forestillinger om køn og ligestilling.
Fortællinger overbringer værdier, holdninger og normer, og kan dermed også bære på stærke stereotypiske og binære fremstillinger af blandt andet køn, karaktertræk og handlemåder, der tillægges det feminine og maskuline - og henholdsvis drenge og piger. Det kan for eksempel være gennem entydige fortællinger om den tapre, stærke ridder, der klarer alle udfordringer, og den yndige, smukke prinsesse, der tålmodigt venter på at blive reddet.
Det betyder ikke, at vi skal undlade karakterer som prinsessen og ridderen i fortællingerne, det afgørende er derimod at åbne op for, hvilke betydninger og perspektiver de forskellige karakterer tillægges og huske på også at fortælle andre historier, der tilbyder andre perspektiver. Det handler ligeledes ikke om at fratage børnene retten til selv at vælge fx at lege prinsesse, ridder, superhelt eller lignende, men om at være bevidst om, at barnets såkaldte ’frie valg’ konstitueres af den omgivende kulturs forhold til blandt andet kønsstereotyper. Et sted at starte kan derfor være, at reflektere over den kultur som du selv er en del af. Prøv at reflektere over følgende spørgsmål og overvej hvordan de resonerer hos dig:
Hvor åben er jeg for at udvide mine normer, værdier og vaner?
Hvor nysgerrige er jeg på at ændre mit sprog og måde at kommunikere til og med børnene omkring mig?
Hvordan giver min sprogbrug og de fortællinger jeg præsenterer børnene omkring mig for muligheder eller begrænsninger for børnene?
Hvordan bryder jeg med stereotypiske opfattelser af fx køn?
Men hvorfor er det egentligt vigtigt at fortælle nysgerrigt, åbent og mangfoldigt? Det er der rigtig mange grunde til. Blandt andet kan det fremhæves, at næsten hver femte (19 %) i alderen 15-75 år i verdens største befolkningsundersøgelse af seksualitet svarede, at de som barn og ung oplevede det som svært at leve op til andres forestillinger om at være en ”rigtig” dreng eller pige.
Statistikken ændres naturligvis ikke alene på baggrund af en øget bevidsthed omkring de fortællinger, vi som forældre og pædagoger møder børnene omkring os med, men hvis vi præsenterer børnene for mangfoldige fortællinger, så understøtter vi alt andet lige, at det enkelte barnet ikke mødes af én rigtig måde gøre deres køn, alder og kultur på - men mange!
Vi ser normkritik og normkreativitet som rygraden i vores arbejde. Det betyder, at vi hele tiden går refleksivt og nysgerrigt frem, hvilket blandt andet indebærer, at vi forsøger at udfordre kønsstereotyper. Når vi taler om køn, ligestilling, normkritik og normkreativitet, i forhold til de fortællinger vi præsenterer for børnene omkring os, så taler vi om det som en bevidsthed, der praktiseres. Altså ikke et forløb, der kan gennemføres, en bog, der kan læses, et foredrag, der kan lyttes til, men en proces der hele tiden er fortløbende og igangværende.
Det kan måske lyde omfattende, men det minder i høj grad om livet i øvrigt - vi lærer hele vejen igennem det og udvikler os hele tiden. Det kan ikke gøres forkert, men vi kan øve os og forsøge at gøre det bedre. Når vi fortæller og kommunikerer mere åbent, nysgerrigt og inkluderende, så ligger rigtig meget i vores sprog og vi skal i høj grad tænke på os selv som sproglige rollemodeller. Dermed er også fortællinger, handlinger og sprogbrugen i de bøger, der er til rådighed for børnene, også vigtig. Prøv at stille dig selv følgende spørgsmål:
Hvilke kriterier ligger der bag valget af børnebøger hos os?
Hvilke identifikationsmuligheder tilbyder de bøger, som vi ofte læser sammen med børnene?
Hvor mange af bøgerne har centrale karakterer, som fx er kønsneutrale?
Her er det igen vigtigt at pointere, at det afgørende er at tilbyde børnene omkring os en bred og alsidig vifte af identifikationsmuligheder. Her kommer en kort liste med et par af vores anbefalinger:
Alle Os i vores Hus udgivet af Forlaget Alle Os
Vores fantastisk forskellige familier af Karla Nor Holmbäck
Nour og Nora bøgerne af Camilla Kaj Paulsen
Min skønne onkel Ofelia af Charlotte T. Frobenius
Disco! af Frauke Angel
Noah og Lily - Et familiestamtræ af Nadia Atia
Alfons Åberg bøgerne af Gunilla Bjergstrøm
Universet er det største i hele verden og Gæt hvad jeg er af Mio Mahl
Tak fordi du læste med
A & M
KILDER
Fortællingerne er der allerede. Af: Jens Peter Madsen. Pædagogen.dk
Normkritisk og normkreativ pædagogik i aktuel praksis (2020). Af: Emma Clarup, Stine Del Pin Hamilton og Marta Padovan-Özdemir. Program for Samfund og Mangfoldighed, Center for Ledelse, Organisation og Samfund, og VIA University College.
Køn, seksualitet og mangfoldighed (2021). Af: Steen Baagøe Nielsen, Gitte Riis Hansen og Anette Erlandson Pedersen (red.). Samfundslitteratur.
SEXUS (2019) Sex i Danmark. Nøgletal fra projekt SEXUS 2017-2018, Morten Frisch, Ellen Moseholm, Mikael Andersson, Josefine Bernhard Andresen & Christian Graugaard, Statens Serum Institut og Aalborg Universitet.
Køn kan aldrig stå alene (2017), Landsforeningen for Socialpædagoger.
Flere end to slags børn – en rapport om køn og ligestilling i børnehaven (2008), Jesper Olesen, Kenneth Aggerholm & Jette Kofoed, Danmarks Pædagogiske Universitet og Århus Universitet.