KREATIVITET OG ÅBNE FÆLLESSKABER
Gennem kreative processer kan børn skabe relationer og nye forestillinger om dem selv og andre. Man kan sige, at børn erobrer verden gennem kroppen, sanserne og fantasien, og vi ved faktisk fra forskning, at børns deltagelse i de kreative processer stimulerer både krop, sanser og fantasi og understøtter en positiv udvikling. Fx ved vi, at børn gennem aktiv deltagelse i kreative processer bl.a. kan:
Bearbejde og kommunikere følelser, tanker og oplevelser.
Udvikle empati og identitet.
Udvikle fantasi og kreativitet.
Få større livsglæde og livskraft.
Få stimuleret sanser, nysgerrighed og læring.
Børns muligheder for at skabe ideer og kreative produkter formes af de redskaber, materialer og udtryksformer, der er til rådighed i den kultur, de er en del af - når de er hjemme, når de er i deres daginstitution eller skole, men også når de indgår som en del af samfundet i øvrigt.
Også leg udvikler børns kreativitet, men faktisk viser forskning, at børnenes mulighed for at udvikle deres kreativ tænkning hænger tæt sammen med de fællesskaber og den kultur, der omgiver dem. For det er faktisk sådan, at børn leger mere udforskende og kreativt, når de præsenteres for nyt - både i form af legetøj, nye lege og leg med nye materialer, end de gør, når de interagerer med fx legetøj og materialer, som de har leget med mange gange før.
Det er en smule tankevækkende, for rigtig mange børn har faktisk en tendens til at vælge at lege med det samme kendte legetøj og lege de samme kendte lege etc. gang på gang på gang. Hvilket i praksis betyder, at deres kreativitet gentages og reproduceres, hvis ikke de inspireres til at gøre noget nyt af deres omgivelser hence af den omgivende kultur og dens voksne, børn og øvrige rollemodeller, omsorgspersoner, lærer, pædagoger mv.
Man kan med andre ord sige, at børn typisk får rigeligt af alt det, de allerhelst selv vil og har en naturlig interesse for.
Det er der som sådan intet galt i, men det støtter og udvikler barnets kreative tænkning og proces, at det præsenteres for og inspireres til nyt – både i form af legetøj, materialer, rum, kroppe, miljøer, lege mm.
Kulturen der omgiver barnet dannes i samspillet mellem barn og voksen, men formes som sagt også af de genstande, der er til rådighed. Kulturen er dermed dynamisk og foranderlig størrelse og kan ses som en proces hvorigennem barnet opnår mening og får erfaringer, og hvor det erkender i mødet med andre og omverdenen og det, den består af.
Børn har ikke i udgangspunktet en oplevelse af, hvad der er normen, altså hvad der i kulturen omkring barnet betragtes for værende normale og acceptable handlinger, og hvad der betragtes som værende afvigende fra normen. For det lille barn er alle oplevelser og erfaringer nye, men gradvist overtager børn de forventninger, som ligger i de handlinger, barnet oplever og ser, og som barnet oplever som værende passende blandt menneskerne omkring det.
Sat på spidsen vil det sige, at hvis fx Milan gentagne gange præsenteres for samvær og leg omkring klippe-klistre-aktiviteter, men aldrig inddrages i den vilde bevægelsesleg med andre børn og voksne - vil hun på et tidspunkt konkludere, at det forventes af hende, at hun sidder stille og tegner, mens det at bruge kroppen vildt og tumle ikke er en type leg (adfærd) for hende. På samme vis vil Balder erfare, at hvis han altid skal på legepladsen, fordi han hele tiden er i bevægelse (uro) og derfor ikke tilbydes mere stille lege på stuen, at nogle lege er for ham, mens andre ikke er det.
Eksemplerne er sat helt på spidsen, men de gengiver ganske enkelt, hvordan blandt andet køn læres socialt. Der er selvfølgelig mange flere faktorer, der også spiller ind, men eksemplerne tydeliggør princippet, og de understreger vigtigheden i at huske, at tænke aktiviteter - også de kreative - samt fx sammensætningen af en legegruppe eller børnegruppen i daginstitutionen bredere. Måske eksemplerne også kan åbne op for refleksioner over, hvordan fx en ”klassisk” siddende og mere stille kreativ aktivitet også kan invitere til, at børn der typisk er naturligt draget mod aktiv bevægelse eller fx funktioner og redskaber, også kan inddrages og aktiveres og dermed gives adgang til den udvikling som bor i den kreative udfoldelse.
Se vores bud på en sådan samlende aktivitet, vi har kald den ”Blomsterbank”, og I kan finde den på www.maduko.dk/ateliermaduko/blomsterbank
Alternativer i lege og i sammensætningen af gruppen af børn, der leger sammen, skaber rammer omkring fællesskaber med større mulighed for, at alle børn kan indgå. En undersøgelse har blandt andet vist, at når voksne organiserer fælleslege på tværs af køn, mindsker det antallet af eksklusioner, samt at intensiteten af den eksklusion, der finder sted, reduceres. Samtidigt ved vi fra forskning, at børn der har deltaget i aktiviteter med dans, kunst og musik, udviser mere glæde, interesse og stolthed over egne evner. Desuden bliver børnene også bedre til at regulere egne positive og negative følelser, sammenlignet med de børn, for hvem disse aktiviteter ikke fylder lige så meget.
Hos MADUKO arbejder vi for, at adgang til meningsfulde åbne og kreative fællesskaber, skal være en menneskeret - ikke et privilegium. Således tror vi på, at alle os voksne, der er omkring børn deler et fælles ansvar for at give alle børn lige muligheder for deltagelse - altså at vi bærer et fælles ansvar for at skabe reel lige adgang til at føle, sanse og erkende, og derfor udvikler vi aktiviteter og produkter både til jer derhjemme og til jer i daginstitutionerne.
Tak fordi du læste med
A & M
KILDER
Børn udvikler sig med kroppen forrest (2019). Af: Trine Beckett. Danmarks Evalueringsinstitut.
Når vi sætter spot på normerne, træder uligheden frem fra skyggerne (2021). Af: Emma Clarup & Marta Padovan-Özdemir. Pædagogisk extrakt, (19), 22-24.
Æstetikken tilbage i pædagogikken: På opdagelsesrejse mod ukendte mål (2017). Af.: Nils Falk Hansen (red). Dafolo.
Normkritisk og normkreativ pædagogik i aktuel praksis (2020). Af: Emma Clarup, Stine Del Pin Hamilton og Marta Padovan-Özdemir. Program for Samfund og Mangfoldighed, Center for Ledelse, Organisation og Samfund, og VIA University College.
Rapport fra Udvalget om ligestilling i dagtilbud og uddannelse (2017) Undervisningsministeriet.
Når pædagoger stimulerer børns kreativitet (2021). Af: Lis Rahbek & Lea Lund (red.). UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.
Æstetik og dagtilbudspædagogik (2019). Af: Merete Cornet Sørensen. (S. 189-208) I: Daniela Cecchin (Red.) Barndomspædagogik i dagtilbud København. Akademisk Forlag.
Leg i daginstitutioner (2019). Af: Ditte Winther-Lindqvist & Lone Svinth. Pædagogisk Indblik nr. 03.