KØN, LIGESTILLING & DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
Hvordan kan man arbejde med køn og ligestilling med udgangspunkt i den styrkede pædagogiske læreplan? Det siger vi et par ord om her.
Vi starter hos Rosa, for der skal snart være fastelavn i børnehaven. Ved samling i ugen inden er emnet udklædning, og spørgsmålet falder: ”Hvad skal du klædes ud som?” Mange af de store piger begynder at fortælle, at de skal være prinsesser. De fortæller i detaljer om kjoler, de allerede har, eller om kjoler, de er blevet lovet. Pædagogerne kommer med anerkendende kommentarer som: ”Ej, hvor fint, smukt, spændende”. Rosa, som sidder med til samlingen, er lige startet i børnehaven.
Pædagogerne spørger de børn, der endnu ikke har sagt noget: ”Hvad skal I klædes ud som?” Rosa kigger lidt spørgende rundt og siger så, mens hun smiler: ”Prinsesse”. Forestillingen om, at piger skal klædes ud som prinsesser, bliver ikke udfordret, men anerkendt og bifaldet med den betydning, at fortællingen om ”den rette” udklædning fastholdes.
Det lille eksempel fra Rosas børnehave er fra udviklingsprojektet Køn, seksualitet og mangfoldighed i pædagoguddannelsen, der blev gennemført i 2015. Vi får lyst til at stille flere spørgsmål, når vi læser det. Blandt andet, hvordan daginstitutionerne med alle deres potentialer kan indtage en tydeligere rolle i arbejdet med køn og ligestilling, men også hvordan man kan arbejde med viden og holdninger, så arbejdet med køn og ligestilling understøttes i den daglige praksis?
I et ligestillingsperspektiv er det ikke afgørende, om Rosa vælger at være prinsesse eller ej. Det afgørende er, hvilken betydning hun og andre børn tillægger prinsesserollen. Voksne og børn ser verden fra forskellige perspektiver, og derfor kan de samme fænomener rumme forskellige betydninger. Som mennesker udvides vores forståelseshorisont, når vi får kendskab til hinandens opfattelser, og lige præcis derfor har daginstitutionerne og pædagogerne en helt vildunderlig mulighed for at bidrage til udviklingen af det enkelte barns identitet og forestillinger om køn og ligestilling. Vi mener, at et oplagt ophæng i det arbejde er den allerede gældende lovgivning - herunder daginstitutionernes arbejde med den styrkede pædagogiske læreplan.
Men hvorfor… jo fordi: Det danske samfund er underlagt en række generelle love, der har til formål at sikre alles mulighed for deltagelse og hindre diskrimination. Her snakker vi blandt andet om ligebehandlingsloven, forskelsbehandlingsloven og ligestillingsloven. Love, som skal underbygge lighed mellem mænd og kvinder og opløsningen af kønsstereotyper. Rammerne for det pædagogiske arbejde er fastlagt af denne generelle lovgivning, men også af specifik lovgivning i form af dagtilbudsloven. Primært er det to spor relateret til børns rettigheder på køns- og ligestillingsrådet, som efter ændringen af dagtilbudsloven i 2018, er særligt interessante. Det ene er afsættet i barnets perspektiv, det andet er fokus på barnets mulighed for at opleve demokrati.
I dagtilbudslovens formål beskrives et pædagogisk grundlag, som indebærer, at daginstitutionerne er forpligtet til at arbejde med et miljø, som fremmer ”børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende, og hvor der tages udgangspunkt i et børneperspektiv”. Desuden findes et krav om et alment demokratisk perspektiv. Inddragelse af børneperspektiver, medbestemmelse, medansvar og demokrati lægger naturligt i et ligestillingsperspektiv op til et miljø, hvor børnene præsenteres for en mangfoldighed af muligheder og synpunkter, så de kan foretage deres valg. En sådan praksis harmonerer i øvrigt også med FN’s Børnekonvention.
Foruden det pædagogiske grundlag tager det pædagogiske arbejde afsæt i seks læreplanstemaer med tilhørende pædagogiske mål. I beskrivelsen af et af de pædagogiske mål bliver køn specifikt nævnt: ”Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af bl.a. alder, køn samt social og kulturel baggrund” . Børns udvikling forudsættes dermed af, at børnene udfordres alsidigt på både kendte og nye måder. I bilagene til loven uddybes det som, at børnenes selvforståelse og handlemønstre også skal udfordres i leg og aktiviteter, hvor børnene eller personales handlinger eller forståelser begrænser barnets egne eller andres udvikling. Vender vi tilbage til Rosa, vil det sige, at hun skal præsenteres for alsidige udklædningsmuligheder, så prinsesse ikke fremstår som den eneste valgmulighed, og så andre børns samstemmende begejstring ikke uanfægtet begrænser hendes valg, men at hun og de andre børn opfordres til at have erfaring med mange forskellige udklædningsmuligheder.
Da det pædagogiske grundlag etableres i relation til udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan, spiller læreplanen en central rolle, når overvejelser om ligestilling og køn skal indarbejdes i den pædagogiske hverdag. Det er læreplanen der skal sikre, at der etableres et læringsmiljø hele dagen. Dermed er den bærende for det pædagogiske arbejde generelt og kan også være det for et fokus på ligestilling og køn. Et fokus, der blandt andet kan bæres ind i arbejdet ved fx at stille spørgsmål til læreplanstemaerne, der eksplicit sætter fokus på køn og ligestilling og derved åbner op for, at et normkritisk perspektiv bliver en del af hverdagen. Spørgsmålene kan ligeså godt stilles inden for rammen af familien. De ræsonnerer også hos os som forældre. Prøv selv at løbe den igennem, og se om de vækker noget i dig.
Får både drenge og piger mulighed for at opleve sig som værdifulde deltagere i og medskabere af et socialt og kulturelt fællesskab eller afgrænses deltagelsesformer ud fra forestillinger knyttet til køn?
Inddrages og opmuntres drenge og piger i lige høj grad til at være aktive og deltage i fællesskabet på varierende måder eller sætter kønnet normer for måderne, hvorpå drenge og piger kan deltage?
Hvordan udfordrer, opfordrer, støtter og anerkender vi både drenge og piger til at udvise sproglige kvaliteter?
Giver vi både drenge og piger gode muligheder for at opleve glæde ved at bevæge sig?
Hvad laver vi, når vi er i naturen? Udfordrer vi både pigernes og drengenes nysgerrighed og videbegær?
Med hvilke kulturelle tilbud kan vi give både drenge og piger et nuanceret billede af, hvem de selv er og kan være, uden at køn sætter begrænsninger og henviser dem til dualistisk ordnede positioner?
Spørgsmålene kommer fra rapporten Flere end to slags børn fra 2009, som stiller direkte forslag til, hvordan køn og ligestilling kan anvendes i relation til de seks læreplanstemaer for derved at sikre at både drenge og piger får mulighed for at realisere deres potentialer og udvikle deres kompetencer.
Vender vi tilbage til historien om Rosa, er det klart, at hvis pædagogerne ureflekteret lader pigerne spille prinsesseroller, mens drengene leger Spiderman og Batman, så har man overset den pædagogiske mulighed for at lade børnene udfordre de traditionelle kønnede figurer. Måske tænker nogen, at barnet jo har ret til at vælge selv, og jo selvfølgelig har barnet det. Men at arbejde normkritisk behøver ikke at stå i modsætning til barnets ”frie valg”. I praksis kan det let komme til at se sådan ud, da en demokratisk tilgang jo indebærer Rosas ret til at vælge selv, og Rosa vil jo være prinsesse.
Men her misser vi en vigtig detalje, hvis vi ikke også har blik for, at Rosas valg konstitueres af den omgivende kulturs forhold til køn og kønsbestemt udklædning. At have blik for kønsstereotyper har altså betydning for den pædagogik, som skal understøtte barnets udvikling – det gælder både i forhold til køn og i forhold til demokratisk dannelse. Derudover indebærer det et fokus på demokrati i praksis, hvor børns synspunkter og holdninger tages med på råd, og hvor de præsenteres for mangfoldige muligheder og synspunkter. I Rosas tilfælde blev hendes valg af udklædning tolket som et udtryk for hendes ”frie valg”, men hvis børnehaven skal bidrage til, at Rosa får en reel forståelse for demokrati og medbestemmelse, skal pædagogerne ikke blot lade hende vælge, men først tilbyde hende valgmuligheder. Det kunne fx gøres gennem en fælles diskussion af det at klæde sig ud. Pædagogerne kunne også inddrage børnene i lege eller projekter, hvor man sammen udforsker forholdet mellem køn og udklædning.
Som et konkret redskab i arbejdet vil vi gerne fremhæve et normkritisk perspektiv, hvor normer og strukturer italesættes og undersøges i fællesskab. En sådan tilgang kan bidrage til inkluderende og alsidige fællesskaber både inden for rammerne af familien, men også i daginstitutionerne. I arbejdet med MADUKO ser vi normkritik som rygraden i vores arbejde og designproces. Det betyder, at vi hele tiden går refleksivt og nysgerrigt frem, hvilket blandt andet indebærer, at vi forsøger at udfordre kønsstereotyper. Centralt i sammenhæng til en pædagogisk praksis, så er normkritik en oplagt mulighed for at arbejde med køn og ligestilling i hverdagen og samtidigt arbejde med direkte afsæt i den danske lovgivning – som at slå to fluer med et smæk. Det er op til daginstitutionerne selv at påtage sig opgaven, men gør de det, understøtter de både lovgivningens intentioner og udvider rammerne for det pædagogiske arbejde med børnene. Det er ikke en let opgave, men vi står i en brydningstid, hvor nye samfundsmæssige diskurser og et øget fokus på netop køn, ligestilling og mangfoldighed bryder frem. Vores mission med MADUKO er at tale ind i den tid og forandring ved at stille legeprodukter til rådighed, som kan understøtte arbejdet. Vi glæder os til rejsen.
Tak fordi du læste med.
A & M